lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 06. Mar. 2015

Interaktivt kunstværk besøger Sydfyn

Det interaktive kunstværk, ArtMobile, vil fra næste uge kunne opleves i det sydfynske.

ArtMobile er en nyudviklet og unik interaktiv installation, bestående af en seks meter lang lysende skærm og et lydanlæg.

Gennem kroppens bevægelser skaber brugerne et gigantisk lysende værk på skærmen af symboler, farver og sætninger mens klassiske toner flyder ud af højtalerne.

Det er primært skoleklasser, der får lov at prøve det interaktive kunstværk, men nogle steder åbnes der også op for, at alle andre kan lege med.

ArtMobile kan i næste uge opleves i Ollerup forsamlingshus, på Søbygaard på Ærø i ugen efter påske og på Faaborg Museum til efteråret.

Installationen hører under Kulturregion Fyns ICE projekt ? som er forskellige interaktive lærings- og kulturformidlingsredskaber udviklet sammen med en lang række kulturinstitutioner, spiludviklere og mange andre.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime