lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 06. Mar. 2015

Kiosk kan afløse lukket købmand i Oure

I sidste weekend lukkede Oures eneste købmand, men nu står en lokal caféejer klar til at åbne en kiosk i byen, hvis der er opbakning blandt Oures beboere, det skriver Fyns Amts Avis.

Mehmet Karakaplan driver Café Memos lige overfor den nu lukkede købmand, og i caféen vil der fint være plads til at sælge et udvalg af varer, som kunderne typisk ikke vil køre helt til Svendborg efter.

- Det er svært at tjene penge på en kiosk. Men det er heller ikke mit mål. Kiosken skal bare kunne køre rundt, og så har jeg hjulpet byen en smule, siger Mehmet Karakaplan til avisen.

Caféejeren vil dog først gå i gang med projektet, hvis der er opbakning i byen, og han ikke går andre i bedene, der går med lignende idéer.

Han opfordrer derfor Oures borgere til at komme på banen og kontakte ham med deres holdninger til idéen om en kiosk.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime