lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 26. Mar. 2015

Tidligere borgmester: ny debat om færgehavn er spild af tid

Svendborgs tidligere borgmester, socialdemokraten Curt Sørensen, er uforstående overfor, at hans borgerlige byrådskolleger nu igen vil diskutere en mulig ny færgehavn i Svendborg med Ærøs kommunalpolitikere.

Sidstnævnte ønsker igen en debat om muligheden for at anlægge en ny færgehavn vest for Svendborg, og både Svendborgs nuværende borgmester og flere udvalgsformænd er positive overfor en ny dialog.

I dagens Fyns Amts Avis peger Curt Sørensen på en rapport, det daværende Indenrigsministerium fremlagde for fem-seks år siden, hvor flere forskellige scenarier for færgeruter mellem Ærø og Fyn blev belyst.

Mulighederne blev dengang forkastet, og Curt Sørensen kalder det spild af tid at undersøge sagen igen. Han mener, at Svendborg-politikerne i stedet bør bruge kræfterne på at arbejde for en forbedring af rute A9.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime