lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 28. Apr. 2015

Udvalg vil samle dagplejere i en gruppe på Nordlangeland

De mindste børn på Nordlangeland bør samles i en dagplejegruppe på omkring 10 børn ved børnehaven Nordstjernen. Det mener kommunens uddannelses- social- og kulturudvalg.

Ifølge Fyns Amts Avis betyder det, at de nordligste dagplejere vil få nogle lokaler ved børnehaven, hvor de skal passe børnene i stedet for i dagplejernes egne hjem.

Udvalgsformand Jan Ole Jakobsen afviser at der er tale om en spareøvelse og siger til avisen, at der tværtimod er tale om at sikre en bedre service for forældrene.

Da børnetallet stadig er faldende, handler det ifølge formanden også om at sikre, at der fortsat vil være en service i den nordlige ende af kommunen.

Udvalget lægger i øvrigt op til, at de nuværende dagplejere vil få tilbudt nye stillinger i småbørnsgruppen.

Forslaget skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime