lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 28. Apr. 2015

Politisk flertal for at teste private priser på kommunal rengøring

Et flertal i Svendborg Byråd ventes i aften at stemme for at prisafprøve kommunens rengøringsopgaver.

I dag er en tredjedel af kommunens rengøring udliciteret, men vedtages prisafprøvningen, vil private efter al sandsynlighed få mulighed for at byde på alle opgaverne fra 2017. Det skriver Fyns Amts Avis.

En analyse af rengøringsområdet fra firmaet Servicemæglerne A/S viser, at en udlicitering vil kunne give en besparelse på cirka 1,2 millioner kroner efter et år og 3,2 millioner kroner efter to år. Til gengæld skal personalet ifølge analysen arbejde 30 procent mere effektivt, end de kommunale rengøringsfolk gør i dag.

Borgmester Lars Erik Hornemann understreger dog, at der foreløbig kun er tale om at teste priserne på markedet, og at der kun skal udliciteres, hvis det kan betale sig.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime