Nyheder
Dato: Tirsdag 28. Apr. 2015
Pontoppidanskolen i Broby har landets bedste lærer
Den Faaborg-Midtfynske lærer Vini Bahl Hansen fra Pontoppidanskolen i Broby har i dag modtaget Politikens Undervisningspris 2015.
Dermed kan hun kalde sig landets bedste grundskolelærer, og med æren følger en check på 75.000 kroner.
Politikens ekspert-panel valgte blandt andet at nominere Vini Bahl Hansen på grund af hendes store engagement i at arbejde på tværs af klassetrin og hendes store forståelse for eleverne.
Ifølge Vini Bahl Hansen selv handler det om at skabe gode relationer til eleverne:
150428 NEWS Vini Bahl Hansen.mp3
Landets bedste skolelærer er i dag blevet hædret ved et stort arrangement i Politikens Hus i København, og i morgen fejres hun af sine elever og kollegaer hjemme på Pontoppidanskolen i Broby.
<< Tilbage <<