Nyheder
Dato: Mandag 30. Nov. 2015
Bios mister københavnske timereddere
Ambulancereddere fra Københavns Brandvæsen må ikke længere også arbejde for Bios.
Ifølge Beredskabsinfo.dk har 10-15 københavnske reddere hidtil haft dobbeltarbejde, hvor de som timereddere har hjulpet Bios i Region Syddanmark med at få vagtplanen til at hænge sammen.
Men den ordning er nu slut, har Københavns Brandvæsen besluttet.
Hos Roskilde Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen har man lignende ordninger om dobbeltarbejde, som foreløbig fortsætter.
Hos fagforeningen 3F mener man imidlertid, at det er overenskomstbrud, når Bios anvender ambulancereddere, der samtidig er ansat hos en anden ambulanceoperatør.
Hos Bios kommer meldingen fra 3F bag på HR-chef, Jan Christian Klampe.
- Hvis der er nogle, der fortæller os, at det er et overenskomstbrud, så forholder vi os selvfølgelig til det, siger han til Jydske Vestkysten.
<< Tilbage <<