Den traditionsrige Æbleræs-weekend vender tilbage til Det Sydfynske Øhav i weekenden.
Lørdag mødes træskibene i Rudkøbing og sejler årets sidste kapsejlads mod Troense.
Her bliver skibene lastet med æbler fra Tåsinge, inden turen fortsætter mod Svendborg Havn.
Søndag fra klokken ni til 14 bliver æblerne solgt direkte fra skibenes dæk ved Sejlskibsbroen.
Samtidig bliver der aktiviteter for hele familien på havnen med lokale producenter, boder og smagsoplevelser.
Kulinarisk Sydfyn tænder blandt andet op under en stor pande med æbleflæsk, mens Det Lille Futtog kører gæster rundt mellem forskellige smagestationer.
Æbleræs bygger på den gamle sydfynske tradition, hvor frugt blev sejlet fra Tåsinge til markederne i de større byer.
2026-09-29 06:36
