På Genbrugspladsen i Svendborg oplever de i disse dage ekstra travlhed pga. forvirring omkring de nye regler for håndtering af asbest, skriver Fyns Amts Avis.
Genbrugsstationen har haft mange brugere der kommer for at aflevere asbest i troen om, at det efter nytår kun kan afleveres af autoriserede firmaer.
Men det er en misforståelse, fastslår Morten Schytte, produktionschef i Vand og Affald i Svendborg.
Det nye lovkrav gælder nedrivning, ikke aflevering.
Han opfordrer folk til at aflevere asbest korrekt emballeret efter 1. januar, som planlagt.
2024-12-18 09:36