Brugsuddeler roses af borgmesteren

01. juli 2026

En kunde har fået karantæne fra Dagli’Brugsen i Ollerup efter flere ugers utryghed.

Ifølge uddeler Jenny Kapelke Rasmussen har manden ofte opholdt sig foran butikken, hvor han har drukket øl og henvendt sig til kunder. Når han blev beruset, optrådte han ifølge brugsen ubehageligt og truende, særligt over for kvinder.

Efter flere advarsler har brugsen nu forbudt manden både at opholde sig ved butikken og at handle der.

Uddeleren siger, at beslutningen er taget for at sikre, at både kunder og medarbejdere føler sig trygge.

Hvis manden overtræder forbuddet, vil politiet blive kontaktet.

Efter historien blev kendt har Svendborgs borgmester Bo Hansen på sine sociale medier takket uddeleren for at tage ansvar – både for medarbejdere, kunder og fællesskabet.

2026-07-01 06:12