Bus bragede ind i lokal bro

28. oktober 2025

I Svendborg er der pga. af toglinen, der bliver ført ind til midtbyen en del broer, i weekenden blev en af dem påkørt af en chauffør der havde taget fejl af højden.

En turistbus ramte undersiden af jernbanebroen på Faaborgvej, men heldigvis blev kun bussens klimaanlægskasse revet af, og der skete ingen personskade eller alvorlig materiel skade, heller ikke på broen, skriver Fyns Amts Avis.

Togbroen på Faaborgvej har en frihøjde på 3,8 meter på det højeste punkt og 3,2 meter på det laveste.

2025-10-28 06:06