Da Simac flyttede ned i de nye flotte lokaler på havnen i Svendborg blev deres tidligere lokaler på Graaesvej ledige, nu er der en plan for hvad der skal ske med de tomme bygninger.
Bygningerne med den flotte udsigt skal omdannes til primært boliger og sekundært erhvervslokaler, skriver Fyns Amts Avis.
En lokalplan for området er på vej til behandling og offentlig høring, og planlæggerne forventer, at de nye lejligheder vil være på op til 160 kvadratmeter, ligesom der er mulighed for at tilføje altaner.
Omkring 25% af bygningerne skal efter planen bruges til erhvervsformål.
2026-01-09 06:03
