Far i fængsel for trusler mod borgmester og ansatte

02. maj 2025

En 43-årig far, hvis søn blev fjernet med tvang, er blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel for at true borgmester Tonni Hansen, kommunaldirektøren og flere ansatte i familieafdelingen i Langeland Kommune over en længere periode, skriver Fyns Amts Avis.

Truslerne blev sendt via mail og Facebook fra juni til december 2022.

I en kommentar til dommen siger borgmester Tonni Hansen: “Selvom vi i det daglige arbejde har forståelse for, at forældre til tvangsanbragte børn har mange følelser på spil, er det alligevel godt at vide, at ordensmagten og retssystemet tager hånd om de situationer, der bliver for grove og skaber utryghed for ansatte og politikere samt vores familier”.

2025-05-02 06:06

Foto: Foto: Langeland Kommune