To frivillige fra Dansk Søredningsselskab i Faaborg måtte springe til undsætning, da seks tyske sejlere forleden rodede sig ud i problemer.
De tyske sejleres båd havde fået en kæde fra en turbøje omkring roret og lå fastlåst i vandet omkring Lyø skriver Fyns Amts Avis.
Situationen blev endnu mere kaotisk da en anden sejlbåd drev mod redningsbåden, der så måtte rette fokus mod at undgå en kollision.
Men redningsaktionen lykkedes og den tyske sejlbåd blev trukket ud på dybt vand, så det blev muligt at få løsnet kæderne. De seks tyske sejlere kunne derefter sejle sikkert i havn.
2026-07-29 06:45
