Denne sommer bliver det både nemmere og gratis at besøge Frederik Sehesteds berømte oldsagssamling ved Broholm Slot.
Svendborg Museum har opdateret formidlingen med ny lyssætning, digitale fortællinger og lydguides, samtidig med at åbningstiden udvides markant.
Samtidig vender en kopi af den berømte Broholm-skat tilbage til området.
Skatten, der blev fundet i 1833, er et af Danmarks største guldfund nogensinde.
Sehested lod selv fremstille en kopi af fundet, som nu kommer tilbage til Broholm efter mange år hos Museum Odense.
Broholm museet rummer omkring 70.000 oldsager og regnes som et af Danmarks ældste museumsbyggerier.
Fra 12. juni er der gratis adgang hver dag mellem klokken 9 og 18.
2026-06-04 05:48
