Helios Teatret får nyt udstyr til den lille sal

07. maj 2026

Helios Biograf og Kulturhus i Faaborg har modtaget 450.000 kroner til nyt teknisk udstyr i biografens lille sal.

Pengene kommer fra flere fonde og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Det gamle udstyr er forældet, energitungt og afhængigt af pærer, der ikke længere kan købes.

Det nye udstyr skal sikre bedre billedkvalitet, lavere strømforbrug og fortsat visning af smalle film.

Samtidig får foyeren en ny og mere stemningsfuld belysning.

Installation af det nye udstyr ventes gennemført i løbet af sommeren.

2026-05-07 06:07