98 mennesker lever i hjemløshed i de fire sydfynske kommuner, viser den nye nationale hjemløsetælling fra VIVE.
Svendborg har klart det højeste antal med 61 mennesker i hjemløshed. I Faaborg-Midtfyn er tallet 21, på Langeland 13 og på Ærø tre.
På tværs af Region Syddanmark er 951 mennesker registreret som hjemløse, det er 105 flere end ved den seneste tælling i 2024, hvor tallet var 846.
Kirkens Korshær oplyser til Radio Diablo at de mener, at udviklingen viser, at den nuværende hjemløsereform ikke er tilstrækkelig. Organisationen efterlyser derfor en ny reform med blandt andet en national boliggaranti, så mennesker i hjemløshed kan få tilbudt en passende bolig inden for tre måneder.
Samtidig ønsker Kirkens Korshær bedre muligheder for bostøtte og hjælp til blandt andre gade- og sofasovere.
2026-09-01 06:07
