Hvilke frivillige skal hyldes i Svendborg

10. juni 2025

Hver dag er der en masse frivillige på Sydfyn der gør en vigtig forskel – nu er det tid til at hylde nogle af dem.

Svendborg Kommune søger kandidater til Frivillig Social Prisen og Respekt Prisen, som gives til personer eller grupper inden for frivilligt socialt arbejde, der har gjort en særlig indsats.

Alle kan indstille kandidater indtil 1. september.

Priserne, inklusive et støttebeløb til det videre frivillige arbejde, uddeles af Senior-, Social- og Sundhedsudvalget i starten af oktober.

2025-06-10 06:11