Ingen pakker i Ærøskøbing

30. april 2026

Hvis man på Ærø vil sende eller modtage pakker skal man fremover til Marstal eller Søby.

Blåbær Gårdbutik i Ærøskøbing er stoppet som pakkeshop, da arbejdet med de mange pakker blev for omfattende, skriver Fyns Amts Avis.

Indehaver Dorthe Thornefeldt fortæller til avisen, at det tog for meget tid fra butikken og kunderne, selvom det også var hyggeligt med besøgene.

Ingen andre i Ærøskøbing har overtaget opgaven med pakkerne, så fremover kan pakker kun hentes på øens nordlige og sydlige spids.

2026-04-30 06:04