Kæmpebøde for uforsvarligt hundehold

02. oktober 2026

En 59-årig kvinde fra Sydfyn er ved Retten i Svendborg blevet idømt en bøde på 200.000 kroner for uforsvarlig behandling af hunde og hundehvalpe, skriver Fyns Amts Avis.

Myndighederne gennemførte fem kontrolbesøg hos kvinden mellem foråret 2024 og foråret 2025.
Ved et af besøgene var der 29 pomeranian-hunde på stedet, og retten har blandt andet lagt til grund, at hundene blev holdt i for små bure.

Kvinden havde heller ikke tilladelse til erhvervsmæssigt hundehold og er desuden dømt for at have solgt en hvalp, der var under otte uger gammel.

Ved det seneste kontrolbesøg blev alle hundene fjernet.

Kvinden er samtidig frakendt retten til fremover at have med hunde at gøre, men må fortsat eje og passe én hund.
Hun nægtede sig skyldig, og det er endnu uvist, om dommen bliver anket.

2026-10-02 06:12