Kommune glemte elevator i 1½ måned

10. januar 2025

I halvanden måned har en ødelagt elevator på Ringe Station skabt besvær for gangbesværede, der dermed ikke har kunnet tage toget.

Elevatoren har været ude af drift siden sidst i november, men Faaborg-Midtfyn Kommune var ikke klar over, at det var kommunens ansvar at få den repareret. Den var nemlig ikke sat i det kommunale budget. Det fortæller Fyns Amts AVis.

Det er en aftale med DSB fra 2021 der overlader ansvaret for nødvendige reparationer til kommunen. Men nu er reparationsarbejdet igang.
Elevatoren forventes i drift igen senest på onsdag.

2025-01-10 06:58