Endnu en weekend er gået i det Sydfynske og det betyder endnu en fredag og lørdag nat med en masse kokain blandt nogle af områdets festglade mennesker.
Restauratør Lars Aagaard melder om stigende og åbenlyst kokainforbrug blandt unge i det Sydfynske natteliv.
På en af hans beværtninger, Hansted, opdager han jævnligt rester af det euforiserende stof på toilettet, og unge forsøger nogle gange direkte at købe eller sælge stoffet i baren, skriver Fyns Amts Avis.
Aagaard har indført tiltag i restauranten for at dæmpe stofforbruget, men mener, der mangler instanser i Svendborg til at oplyse om drugs’ konsekvenser. Han er især bekymret over de unges manglende forståelse af alvoren ved kokain når han hører de unge sige ting som: “Slap nu af, det er bare coke”.
2025-02-03 06:04