Løvens Hule-firma Renbåd.dk fra Svendborg er konkurs

22. juli 2026

Firmaet Renbåd.dk i Svendborg som blev kendt i Løvens Hule, er erklæret konkurs.

Hallens ejer, Michael “Gnist” Christensen, søger nu en ny lejer til bådhallen i Svendborg, som Renbåd.dk hidtil har lejet.

Men bådejere behøver ikke at bekymre sig om opbevaring af deres både, lover hallens ejer i Fyns Amts Avis.

Skulle det ikke lykkes at finde en ny lejer, vil han selv opmagasinere både på adressen – ingen bådejere vil blive ladt i stikken, lover han.

2026-07-22 06:28