Mere jul på Torvet i Svendborg

24. september 2026

Jul på Torvet vender tilbage til Svendborg i år – og denne gang bliver julearrangementet udvidet fra to til tre weekender.

Fra fredag den 27. november bliver Torvet fyldt med julelys, gran, lokale boder, mad og varme drikke, og samtidig bliver området lidt større end sidste år.

På alle åbningsdage kommer der gratis aktiviteter, og Shopping Svendborg arbejder blandt andet med julemand, livemusik, julebingo og kreative aktiviteter for børn. Det endelige program offentliggøres senere.

Allerede den 21. november bliver det store juletræ på Torvet og julebelysningen rundt i Svendborg tændt.
Det sker en uge tidligere end traditionelt, så der er plads til juletræstændingen, inden juleuniverset rykker ind.

Jul på Torvet holder åbent de tre weekender frem til og med den 13. december.

2026-09-24 11:11