Marstal Søfartsmuseum ønsker, at Ærø Kommune overtager det årlige tilskud på 100.000 kroner til museumsskibet Samka.
Museet peger på stigende driftsudgifter og færre sponsorater som årsag til ønsket. Blandt andet skal der løbende investeres i sikkerhedsudstyr og vedligeholdelse for at holde skibet sejlende.
Et flertal i kultur- og socialudvalget anbefaler dog ikke at øge støtten, mens kommunalbestyrelsesmedlem Mads Boeberg ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.
Samtidig er der lagt op til et årligt tilskud på 15.000 kroner til Marstals lokalhistoriske arkiv.
2026-06-01 06:01
