Naturama 2.0 på tegnebrættet

23. september 2026

Naturama i Svendborg står foran en mulig forvandling til omkring 30 millioner kroner, hvor hele museets udstilling skal gentænkes.

Direktør Heiko Buch-Illing ønsker at skabe Naturama 2.0, hvor gæsterne bliver taget med gennem naturens historie fra den seneste istid og frem til i dag, skriver Fyns Amts Avis.

En af de mere opsigtsvækkende idéer er et stort træ midt i museet med gangbroer, som skal forbinde etagerne. Samtidig skal udstillingerne i højere grad bygges op omkring forskellige naturmiljøer og benytte flere visuelle virkemidler.

Planerne omfatter også en ny naturcafé og et udendørs lege- og læringsmiljø målrettet børnefamilier.

Finansieringen er endnu ikke på plads, men Svendborg Kommune har afsat 400.000 kroner til det indledende arbejde, så Naturama blandt andet kan gå i gang med at søge fondsmidler.

2026-09-23 05:59