Ny anmeldelse om vild sejlads

02. juli 2026

Politiet undersøger en anmeldelse om hasarderet sejlads på Svendborgsund.

Tirsdag aften skal en rib-båd have sejlet med høj fart direkte mod to kajakker ved den runde lystbådehavn og først drejet væk i sidste øjeblik.

Fyns Politi oplyser, at man har en formodning om, hvem der førte båden, og forventer at tage kontakt til personen.

Anmeldelsen kommer få dage efter den alvorlige ulykke ved Rantzausminde, hvor en 17-årig på et paddleboard blev ramt af en speedbåd.

Politiet opfordrer derfor alle til at sejle ansvarligt på Svendborgsund.

2026-07-02 05:59