Ny boligplan møder modstand

30. juni 2026

Industrien Sydfyn har klaget til Planklagenævnet over Svendborg Kommunes lokalplan for et nyt boligområde ved Tved med op til 172 boliger.

Foreningen frygter, at de nye boliger kan begrænse udviklingsmulighederne for virksomhederne i området på grund af krav til støj, skriver Fyns Amts Avis.

Derfor efterlyser formanden, Martin Rambusch, mere omfattende støjberegninger, inden projektet kan fortsætte.

Kommunen afviser kritikken. Formanden for plan- og lokalsamfundsudvalget, Arne Ebsen, mener ikke, at der er grundlag for bekymringen og håber, at klagen bliver afvist.

Nu skal Planklagenævnet tage stilling til sagen.

2026-06-30 06:11