Ny hjælp til fritidslivet i Svendborg

24. september 2026

Børn og unge i Svendborg Kommune, der har svært ved at finde vej ind i fritidslivet, kan nu få hjælp af en ny fritidsvejleder.

Tilbuddet gælder børn og unge fra 3 til 17 år, og den nye fritidsvejleder Tine Roest Mogensen skal hjælpe med at finde aktiviteter, der passer til det enkelte barns interesser og behov.

Det kan være alt fra fodbold og spejder til musik, teater eller kreative aktiviteter, og hjælpen kan også omfatte kontakten til en forening og støtte i den første tid.

Hvis økonomi, transport eller manglende udstyr står i vejen, kan fritidsvejlederen også hjælpe familien med at finde løsninger og blandt andet søge om Fritidspas.

Både forældre, børn og unge samt fagpersoner kan henvende sig direkte til fritidsvejledningen.

2026-09-24 06:25