Det store stiarbejde på Rolighedsvej i Ringe bliver forsinket med flere måneder.
Projektet skulle efter planen have været færdigt i september, men Faaborg-Midtfyn Kommune forventer nu først, at arbejdet er afsluttet i begyndelsen af december.
Forsinkelsen skyldes blandt andet, at arbejdet omkring de eksisterende træer tager længere tid end forventet.
Samtidig er der opstået behov for at udskifte fugtisoleringen i stitunnelen under Gestelevvej.
Når projektet står færdigt, bliver der etableret nye cykelstier og fortove på omkring 600 meter af Rolighedsvej mellem Søvej og Gestelevvej.
Projektet koster cirka 10 millioner kroner. Fire millioner kommer fra en statslig cykelstipulje, mens Faaborg-Midtfyn Kommune finansierer resten.
2026-09-30 08:06
