Milling Hotels har nu officielt overtaget Halbergs hoteller – og den nye ejer har allerede planer om at udvide i Svendborg, skriver Fyns Amts Avis.
Handlen omfatter Hotel Svendborg, Hotel Garni, Hotel Ærø og Hotel Fredericia.
Med i købet fulgte også en ejendom tæt ved Hotel Garni, og her er planen at skabe flere hotelværelser.
Projektet er endnu på tegnebrættet, men kan blandt andet blive målrettet cykelturister.
Ambitionen er, at det nye hotel kan være klar i foråret 2028.
Den hidtidige direktør for Halberg Hotels, Tom Pelle, fortsætter hos Milling.
Frem til nytår skal han hjælpe med at integrere hotellerne i den nye kæde, og derefter får han en ny rolle med fokus på relationer og nye forretninger.
Andreas Milling får fremover ansvaret for hotellerne i Svendborg.
2026-10-02 06:11
