Der kommer endnu et “Ø” til det gamle badehotel i Lohals, når Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen åbner isbutikken Øis, som bliver det fjerde projekt ved siden af Øbrød, Ømad og Øspil, skriver Fyns Amts Avis.
Ishuset vil blandt andet sælge økologisk flødeis fra Hansen samt hjemmelavet softice og guf. Parret håber, at det nye tilbud kan være med til at gøre Lohals endnu mere attraktiv for sommergæster og lokale.
Samtidig arbejder de videre med planerne om at etablere ferielejligheder i det tidligere badehotel.
De første Øis bliver langet over disken i morgen fra klokken 15.00.
2026-06-04 06:04
