Politikere dropper højere skat

03. september 2026

Borgerne i Faaborg-Midtfyn slipper for en skattestigning næste år.

Kommunen havde ellers søgt om mulighed for at hæve skatten uden statslig modregning, men den ansøgning er nu trukket tilbage. Dermed bliver kommuneskatten på 26,10 procent.

Beslutningen blev truffet kort efter, at politikerne onsdag tog hul på forhandlingerne om næste års budget.

Ifølge borgmester Anstina Krogh skyldes det blandt andet, at kommunen har fået 25 millioner kroner i statsligt særtilskud og samtidig har mulighed for at optage lån.

Der skal dog fortsat findes penge i budgettet, politikerne har forslag til besparelser og effektiviseringer for omkring 30 millioner kroner på forhandlingsbordet.

2026-09-03 06:11