Post Nord – Danmark Rundt kommer til Faaborg

23. februar 2026

For tredje gang i cykelløbets historie bliver Faaborg målby, når PostNord Danmark Rundt løber af stablen til sommer.

Fjerde etape køres den 1. august og har start i Rudkøbing, hvor de 150 ryttere cykler ud på 177,5 smukke kilometer i det sydfynske landskab, inden de lander i Faaborg, hvor der venter en krævende rundstrækning inden mål.

Der er dermed lagt op til en sand folkefest i den gamle købstad, hvor der bliver rig mulighed for både borgere og besøgende for at opleve feltet langs ruten og i målområdet i Faaborg.

“Sammen med det lokale erhvervsliv skaber vi en folkefest i Faaborg i forbindelse med PostNord Danmark Rundt 2026. Vi vil samle en masse gode kræfter for at skabe en god oplevelse for alle, og vi glæder os til at vise vores område frem, som vi er så stolte af.” siger borgmester Anstina Krogh.

Ruten er fastlagt, så afslutningen af etape 4 vil foregå på en 13 km lang rundstrækning omkring Faaborg med efterfølgende opløb på Havnegade med mål ud for Øhavsmuseet.

2026-02-23 12:14