I dag bliver det nybyggede UCL Campus på Svendborg Havn officielt indviet med taler, rundvisning og klipning af det røde bånd.
Festlighederne begynder klokken 14, hvor UCL’s bestyrelsesformand Poul Erik Madsen byder velkommen, inden blandt andre borgmester Bo Hansen og UCL-direktør Kim Bøg-Jensen går på talerstolen.
Også folketingsmedlem Trine Bramsen deltager i indvielsen, hun var selv, for knap syv år siden, med til at sætte gang i planerne om en læreruddannelse i Svendborg.
Efter talerne får de fremmødte mulighed for at komme på rundvisning og se de nye undervisningsfaciliteter på havnen.
2026-09-22 06:11
