ScooterPit i Oure åbner snart

10. april 2025

ScooterPit, et mobilværksted for unge scooter-entusiaster, åbner i Oure efter påskeferien.

Bag initiativet står Svendborg Ungdomsskole og Lokalrådet Gudmekongens Land med støtte fra Halbergs Familiefond og SEF.

Værkstedet består af en stationær container, samt en specialindrettet trailer med alt fra svejseapparat til scooterlift, skriver Fyns Amts Avis.

ScooterPit bliver et sted hvor unge mellem 13 og 18 år fremover hver onsdag fra kl. 16 til 20 kan mødes og reparere deres scootere under vejledning af voksne fra ungdomsskolen og lokalområdet.

2025-04-10 07:58