To menneskeliv blev reddet under weekendens Silverrudder, hvor 320 solosejlere stillede til start på turen rundt om Fyn.
Allerede kort efter starten fredag fik en dansk deltager hjertestop under transporten mod Svendborg, og takket være en hurtig indsats fra redningsmandskab og en hjerteløber blev han bragt til hospitalet, hvor han gennemgik en hjerteoperation.
Senere faldt en slovensk sejler over bord og blev trukket efter sin båd i mørket i omkring en time, inden han blev reddet med helikopter. Begge sejlere har det efter omstændighederne godt.
Derudover mistede en tysk deltager sin mast ved en kollision.
Trods de dramatiske hændelser ser Silverrudders presseansvarlige, Philip Cossen, tilbage på en vellykket sejlads, hvor 265 deltagere gennemførte, og der blev sat tre nye rekorder.
2026-09-22 05:58
