Så skete det igen, årets Silverrudder-sejlads, kendt som havets ironman blev udsolgt på kun en time og to minutter.
Kasserer i Svendborg Amatør Sejlklub, Jørn Varming, fortæller: “Omkring halvdelen var allerede tilmeldt efter fem minutter. De sidder simpelthen klar på tasterne og melder sig til, lige så hurtigt de kan”, skriver Fyns Amts Avis.
Silverrudder tiltrækker sejlere fra flere lande, især Tyskland, hvor singlehand-sejlads er populært.
I år udgør tyske deltagere 61% af de tilmeldte, mens danske sejlere står for 28%.
Sejladsen er unik, da deltagerne alene sejler rundt om Fyn, det kræver både udstyr og viljen til at holde sig vågen undervejs.
For dem, der ikke nåede at sikre sig en af de 450 pladser, er der håb, da der typisk frigives pladser i august, når nogle tilmeldte melder fra.
2025-03-14 05:59