TV-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen har i det seneste afsnit af TV2-serien “Linde på Langeland” rejst et højt fyrtårn og bygget et orangeri på deres ferie-ejendom i Snøde. Men begge dele er sket uden at have fået lov af Langeland Kommune. Det skriver Ekstra Bladet.
Nu er kommunen ved at undersøge, om de to bygninger kræver byggetilladelse, og om de overholder gældende regler.
I yderste konsekvens kan parret blive pålagt at fjerne de to byggerier igen.
”Vi er i god dialog med Langeland Kommune omkring dette,” siger Sofie Linde og Joakim Ingversen til Ekstra Bladet i et skriftligt svar.
2026-08-06 07:56
