Stor forskel på erhvervsklimaet på Sydfyn

02. september 2026

Der er stor forskel på, hvordan virksomhederne vurderer erhvervsklimaet i de sydfynske kommuner i Dansk Industris nye undersøgelse.

Faaborg-Midtfyn går to pladser frem og lander som nummer 34 i landet og er dermed næstbedst på Fyn, kun overgået af Assens, skriver Fyns Amts Avis.

Særligt dialogen med virksomhederne får ros, til gengæld halter byggesagsbehandlingen, hvor den gennemsnitlige behandlingstid er steget til knap 89 dage.

I Svendborg er billedet nærmest omvendt. Her tager en byggesag ifølge undersøgelsen omkring 25 dage, men virksomhedernes samlede vurdering er væsentligt dårligere, og kommunen ligger fortsat i den tunge ende af DI’s måling.

Borgmester Bo Hansen mener derfor, ifølge avisen at Svendborg blandt andet kæmper med et image- og kommunikationsproblem.

2026-09-02 06:12