Svendborg Fjernvarme varsler markant højere takster

01. oktober 2026

Kunder hos Svendborg Fjernvarme kan se frem til en væsentlig højere varmeregning næste år.
Selskabet varsler en takststigning på op til 18 procent fra 1. januar 2027.

Årsagen er især de stigende gaspriser, da omkring 35 procent af fjernvarmen fortsat produceres med gas, og Svendborg Fjernvarme forventer, at gasprisen stiger med 45 procent fra 2026 til 2027.

For et standardhus på 125 kvadratmeter vil den årlige fjernvarmeregning med den varslede stigning blive godt 15.200 kroner inklusive moms. De endelige priser bliver dog først fastlagt i slutningen af november, og stigningen kan derfor ende med at blive mindre.

Svendborg Fjernvarme er samtidig i gang med at modernisere produktionen.
Det nye anlæg ventes klar medio 2028 og skal blandt andet reducere afhængigheden af gas.

2026-10-01 12:03