Svendborg udvalgt til særlig el-satsning

24. september 2026

Brødrene Dahl skruer nu op for satsningen på el og belysning i Svendborg, som er blandt de områder, hvor VVS-grossisten ser et særligt potentiale for at udvikle forretningen, skriver Fyns Amts Avis.

Butikken er én af 23 ud af kædens i alt 53 butikker, der får et ekstra løft på el-området.
Det betyder et større og tilpasset sortiment, ny indretning med mere plads til el-produkter og samtidig en styrkelse af medarbejdernes el-faglige kompetencer.

Satsningen kommer efter fem år med stigende salg af el- og belysningsprodukter hos Brødrene Dahl, der oprindeligt er kendt som VVS-grossist.

Det nye setup i Svendborg bliver markeret den 1. oktober med en særlig fokusdag for el-installatører, hvor der blandt andet bliver produktdemonstrationer og mulighed for at møde leverandører og el-specialister.

2026-09-24 06:01