To maskerede mænd brød ind på hotel

31. juli 2026

To maskerede mænd brød ind på Hotel Stella Maris i Svendborg onsdag nat.

Tyvene slap afsted med omkring 5.000 kroner fra hotellets reception.

De to mænd, der begge var fuldt maskerede med sorte elefanthuer og omkring 180 cm høje, er stadig på fri fod.
Politiet har dog sikret nogle tekniske spor og arbejder videre med sagen.

Lui Jensen, der er direktør for Stella Maris, udtrykker lettelse over, at hverken gæster eller medarbejdere stødte ind i de to gerningsmænd.

2026-07-31 06:49