Bygnings- og Landskabskulturforeningen Sydfyn advarer Svendborg by om, at det vil skade byens handelsliv, hvis Svendborg Kommunalbestyrelse fortsætter planer om at udlægge en 60.000 kvadratmeter stor grund mellem Odensevej og motorvejen til store butikker, skriver Fyns Amts Avis.
Foreningen har sendt et åbent brev til rådet og indsendt en indsigelse mod planer for kommunens fremtidige udvikling.
Argumentet er, at store varehuse vil konkurrere direkte med de specialbutikker, der gør Svendborg unik og kan få dem til at flytte til udkanten af byen.
I en tidligere analyse fra Cowi var konklusionen en svag procentvis tilbagegang i midtbyen, men en samlet fremgang for Svendborg.
2025-05-07 06:04