Så er også Vester Aaby kommet ind i padelkampen og har indviet deres nye padelbane, som er den seneste tilføjelse til byens store sports- og fritidsfaciliteter.
Banen er åben fra kl. 7 om morgenen til kl. 22 og kan bruges om aftenen selv i vinterhalvåret takket være lysanlægget, skriver Fyns Amts Avis.
Næste projekt for de driftige ildsjæle i Vester Aaby er at introducere det populære amerikanske spil pickleball, der ikke spilles i et bur, men bare med net, og så spiller man på en bane på størrelse med en badmintonbane.
2024-09-18 06:11